Hjem
Kig ud over marken fra Søvang

Grundejerforeningen


Grundejerforeningen Klintsø består af 65 sommerhusparceller, beliggende i et pragtfuldt sommerhusområde i Klint, tæt på stranden ved Nyrup Bugt, ud til Kattegat.


Grundejerforeningen er oprindelig en inddæmmet sø, Klint Sø, og markerne mod sydvest dyrkes således med attraktive afgrøder, der blandt andet sælges til anerkendte og velrennomerede restauranter i hele landet.


Klint er en del af Odsherred Kommune, og ligger cirka 6 km udenfor Nykøbing Sjælland ud til Nyrup Bugt.


På den anden side er der udsigt mod syd over de åbne marker og med et pragtfuldt dyreliv fx rådyr, fasaner, harer og masser af gæs.

Båd på stranden i Klint

Stranden


Stranden ved Nyrup Bugt vender mod nord, ud mod det friske Kattegat. Vandet er rent og man kan gå de skønneste ture - både mod øst ud mod Nyrup og Rørvig og mod vest ud til Klint Fiskerihavn, Klintebjerg og Sonnerup Skov.


Der er etableret en dejlig  badebro, som vi i grundejerforeningen har lov til at anvende fra tidligt forår til sent efterår.


Og stranden ved Nyrup og Klint kan byde på mange muligheder for at dyrke vandsport, dykning, surfing eller måske en tur i en kano eller havkajak. Du kan også tage fiskestangen med og måske fange lidt til aftensmaden.


Pas på vores strand - den skal holde i mange år endnu.

Aftenstemning i Klint

Lokalområdet


Odsherred er indbegrebet af vild natur. Og hvis du holder af at udforske lokalområdet, så er der mange oplevelser der ligger og venter.


Klint og Nyrup er to pragtfulde sommerhus-områder, som efterhånden er bygget flot sammen.


Nykøbing Sjælland er en fantastisk hyggelig by, fyldt med dejlige mennesker, der på bedste vis forsøger at opfylde dine ønsker og tilfredsstille dine behov for at du kan nyde livet under dit ophold uanset om du er på ferie, holder weekend, er på besøg eller blot på vej videre.


Og Rørvig er forbindelsespunktet til det øvrige nordsjælland.

Aftenstemning ved stensøjlerne