Aktiviteter

Aktiviteter i nærområdet


Morgenstemning i Klint

Odsherred, i det nordvestlige hjørne af Sjælland, er et oplagt feriemål for både børn og voksne. Her findes gode strande, kunst, familieaktiviteter, spændende historier og et landskab der indbyder til friluftsliv.


Det særlige "høje" og intense lys, der præger egnen kan vi takke havet for. Odsherrred er omgivert af Isefjorden, Kattegat og Sejerø Bugt, og solens spejling i havet giver egnen et lys, som kun findes magen til få andre steder i Danmark.


Landskabet kan vi takke istiden og vore forfædre for. Store gletsjere har skabt det varierede og bakkede landskab, der står i kontrast til de flade, tørlagte fjordarealer (Lammefjorden og Sidinge).


Men det liv, som lyset og landskabet giver mulighed for, skabes af de mennesker, som bor her, og de mennesker som besøger egnen. Gennem mere end 100 år har Odsherred været et af danskernes foretrukne feriemål. Det skyldes blandt andet strandene, kunsten og det varierede landskab. Men det skyldes også, at egnen og dens borgere er vant til - og kan lide - at have "gæster".


Ulkerup-sjæle

Ulkerup-sjælene

I 2010 blev en figurgruppe på syv kutteklædte Ulkerup-Sjæle stillet op i den frilagte landsbytomt i Ulkerup Skov. Således kunne legenden om det forsvundne folk blive visualiseret, som en del af den samlede fortælling om Ulkerupfolket.


Gruppen på de syv kutteklædte har siden fået to yderligere medlemmer, som står lidt væk – så nu er der ni. Miljøministeriet gav i 2011 tilladelse til, at gruppen kan forblive i skoven mindst frem til 2017.


Arkitekt og billedkunstner Per Pandrup og keramisk formgiver Martin Nybo Jensen har fremstillet de ni legemsstore keramiske figurer. Ifølge legenden kan man tydeligt høre Ulkerup-Sjælene hviske sammen, når man passerer dem i tusmørket - og ved nattetid bliver figurerne levende for at besøge deres tidligere hjem i skoven. Se Naturstyrelsens folder.


Stensøjlerne ved Klintebjerg

Stensøjler i Klint

Stensøjlerne på stranden ved Klint er et kunstværk i stadig forandring. Søjlerne er blevet et populært udflugtsmål i Odsherred. Stensøjlerne blev påbegyndt i juni 2010 af den tyske kunstner Udo Leis fra Kassel, der stablede sten på sten uden bindemidler af nogen art. Stensøjlerne hviler kun på sig selv i kraft af perfekt balance og er oprindelig en teknik fra Nepal.


Efter at kunstneren er rejst videre, har andre - både lokale og turister - taget ideen op, og stranden ved Klint er nu fyldt med hundredevis af stensøjler i forskellig form, størrelse og farve. Ingen ved endnu, om dette monument kan overleve vintervejret - men måske er det en tradition til videreførelse?


Sonnerup Skov

Sonnerup Skov, der bl.a. er karakteristisk ved sin næsten 3 km lange kystlinie mod Kattegat, dækker et område på 290 hektar og er en del af det store Odsherred Statsskovdistrikt. Skoven er af ret ny dato. Sonnerup skov er en pæn og ryddelig skov. Skoven er anlagt på hævet havbund, som er meget næringsfattig. Sonnerup Skov blev til i forlængelse af det storstilede nationale skovrejsningsprojekt, der blev sat i gang i 1763 for at sikre Danmarks selvforsyning med træ, og forhindre sandflugt i at ødelægge værdifuld landbrugsjord. Se Naturstyrelsens folder.


Danmarks midtpunkt

Danmarks midtpunkt

Danmarks Midtpunkt - ligger officielt på positionen 55° 58" nord og 11° 46" øst, på Lokkemosevej, cirka halvanden km nord for Rørvig. Midtpunktet er markeret med en sten og en informationstavle, og herfra er der en fin udsigt over gårde, marker, fjord og hav. Et passende sted for landets midtpunkt. Danmarks Midtpunkt er en kuriøs detalje og bestemt værd at besøge. Læs mere.


"I love Odsherred"

- tilmeld dig den som App


Stranden i Korshage

Korshage & Skansehage

Ved Isefjordens udmunding i Kattegat ligger Korshage, som er et fredet stykke kysthede. Her ses forår og efterår et væld af trækfugle på vej nord - eller sydpå. Det kan anbefales at besøge Korshage i august, når lyngen blomstrer. Skansehage er egentlig en sandrevle, som hele tiden vokser ind i fjorden. Navnet kommer af de skanser, som blev opført i begyndelsen af 1800 til forsvar mod englænderne.


Rørvig Sandflugtsplantage

Rørvig Sandflugtsplantage blev plantet i de gamle klitter i 1867, efter at flyvesandet havde hærget i flere hundrede år. I dag kan du stadig se, hvordan de yderste træer er små og krogede - mærket af vind og sand. Længere inde er plantagen blevet til en rigtig skov. Se Naturstyrelsens folder.


Krabbefiskeri i Rørvig

Krabbefiskeri på Rørvig Havn

Krabbefangst i Rørvig Havn er et hit. Børn kan tilbringe timer med masser af andre børn og voksne, som ligger på maven med bambusstang, snøre og lidt fiskeskind fra havnens fiskehandel. Lån snøre og net fra Blå Flag stationen. Børnene elsker det!


Køb fisk med hjem fra Rørvig Fisk

Oversigt over havnene i Odsherred.


Hov Vig

Hov Vig er et enestående fugle- og vildtreservat med udstrakte vådområder, rørskov og enge. 231 forskellige fuglearter er registreret i området. Og takket være Hovvigvej, der skærer tværs igennem området, kan du komme helt tæt på fuglene. Se Naturstyrelsens folder.




Vandtårnet

Tårnet er ikke et gammelt borgtårn, men er bygget som vandtårn i 1913 og fungerer stadig som forsyningskilde.

Vandet skal have det rette tryk for at nå ud til dig. Det klarer pumpestationer eller vandtårne.

Den slanke og runde bygning, med sine skrå vægge og det mønstrede murværk omkring selve vandbeholderen, blev bygget i forbindelse med etableringen af Amtshospitalet i 1913.

Vandtårnet er ét af de ca. 200 vandtårne, der er tilbage af de ca. 1000 danske vandtårne, som er bygget gennem tiden. Vandtårnet bevares i henhold til lokalplan 2011-44, som Byrådet vedtog 27. marts 2012.


Kongsøre Skov

Kongsøre Skov er indbegrebet af en dansk bøgeskov. Her vokser de flotte gamle bøgetræer helt ned til Isefjordens kyst og ”spejler sin top i bølgen blå”. Skoven er fuld af fortidsminder. 55 gravhøje og stendysser er med til at give Kongsøre Skov et skær af romantik. Her siges det, at Kong Øre er begravet. Se Naturstyrelsens folder.


Rørvig Kræmmermarked

Gør et godt fund og lav en god handel, når det store og stemningsfulde kræmmermarked ved Rørvig Kro løber af stabelen hver søndag fra påske til efterårsferien. Rørvig Kræmmermarked har eksisteret i mere end 30 år. Hver søndag kl. 9-14, fra den 29. marts til den 11. oktober 2015.



Nykøbing Sjælland

- en by mellem Kattegat og Isefjord, med cirka 6.000 indbyggere. Fra bykernen til de hvide sandstrande ved Kattegat er der blot 2 km. Hvor byen slutter, begynder sommerhusbebyggelsen.


I sommerhalvåret bærer byens liv præg af de mange turister, der gæster områdets feriehuse og badestrande.



Rørvig

- en by ved indsejlingen til Isefjord ligger den gamle fiskerlandsby Rørvig. Fra den hyggelige havn er der færgefart til Hundested og Nordsjælland. Rørvig er en rigtig ferieby, hvor havnen er det naturlige samlingspunkt for lokale og turister.


På havnen ligger Odsherreds ældste bygninger, nemlig den fredede Lodsoldermandsgård. Herfra er der gennem århundreder udsendt lodse til at hjælpe skibstrafikken gennem Isefjord.


"Feel like"

Er du i tvivl om hvad du har lyst til, så prøv den digitale guide til oplevelser i Odsherred, efter dit humør.


Feel like er en digital guide til oplevelser, som følger dit humør. Det eneste, du skal svare på, er: ”Hvad har du lyst til?” Så klarer Feel like-søgemaskinen resten!


Feel like er super nem at bruge. Indstil "Feel-O-Meteret" efter dit humør, og lad Feel like-søgemaskinen vise dig vej til præcis de oplevelser i nærheden, som matcher det, du har lyst til.

Turistforeningen

Bliv medlem af Odsherred Tusristforening. Det koster kun 200 kr pr. år og omfatter to personer.

Leder du efter et spændende arrangement i Odsherred kan du finde det her. Gå på opdagelse og find det arrangement, der passer til lige præcis dig.


Anneberg Kulturpark

Det gamle sindsygehospital er midtpunkt for en ny kulturpark lige udenfor Nykøbing centrum. Kulturparken indeholder kulinariske tilbud, kunstneriske og arkitektoniske. Det er absolut et besøg værd.


Det Vilde Køkken

Det Vilde Køkken (tidl. Klintekroen) ligger i Klint, kun 600 meter fra Kattegatkysten, imellem Nykøbing Sjælland og Sjællands Odde. 

Kroen specialiserer sig i, at servere mad og drikkelse med lokale råvarer. Husk, at bestille bord.


Lyngkroen er Odsherreds gamle hæderkronede spisested, hvor traditionerne holdes i hævd.

Lyngkroens historie går tilbage til 1795, hvor man finder beskrivelsen af et udskænkningssted med kongeligt privilegium.


Lyngkroen brændte i 1958, men genopbygningen blev foretaget i samme stil og ånd som den har været også tidligere.

Rørvig Kro

Drømmen om et sted, der oser af hygge og med en tryg atmosfære, syntes at være opnået. Maden, der også leveres ud af huset, er i højsædet med plads til kreativitet og vi prioriterer en afslappet og god betjening højt.

Spar Nyrup

Klintvej 5

4500 Nykøbing Sj


Det lokale Klint

Hæfterne om Klint er skrevet af af Svend Erik Klint Jensen.